Rum til at udvikle livsduelighed

PrintSend til en venDel på Facebook

af Daniela Cecchin, BUPL

Det politiske fokus på fremtidens velfærdsudfordringer og samfundsmæssige innovation har i de senere år skærpet opmærksomheden på børns læring og kompetenceudvikling. Ikke kun i relation til undervisningen men også i relation til pædagogikken i dagtilbud, som det senest er formuleret i regi af Ny Nordisk Skole.

Det er ikke kun faglige kompetencer, der efterspørges, men også viden og færdigheder inden for et bredere spektrum af kompetencer, der er med til at opbygge børns duelighed inden for livets mangfoldige virkeområder. Faglige kundskaber som fx de aktuelt højt prioriterede sproglige kompetencer er nødvendige, men ikke tilstrækkelige, hvis børn skal kunne udvikle sig til personlige stærke og handledygtige medborgere. At kunne læse er selv sagt en basal forudsætning for at kunne tilegne sig kundskaber indenfor stort set alle fagområder. Men for at kunne klare livet er det lige så vigtigt, at børn udvikler evner, der bredt set favner hverdagslivets kompleksitet, personligt, socialt og kulturelt set. Det er det, der i Ny Nordisk Skole kaldes livsduelighed.
 
Fokus på livsduelighed
Manifestet for Ny Nordisk Skole formulerer blandt de opgaver, som institutionerne skal fokusere på at: ”Fremme udviklingen af livsduelige børn og unge med vilje og evne til at skabe værdi for de fællesskaber, de indgår i under deres opvækst og uddannelse og senere, på arbejdsmarkedet og i deres civile liv.” Men hvad indebærer egentligt livsduelighed forstået som et udvidet og bredt  kompetencebegreb? Hvilke udviklingsaspekter relaterer den sig til? Hvordan bliver livsduelighed grundlagt og udviklet i barndommens institutioner? Livsduelighed er ikke et spørgsmål om enten-eller. Der er snarere tale om forskellige grader af evnen til at klare livet, der på mange måder ligner dimensionerne i begrebet selvbestemmelse formuleret inden for nyere udviklingspsykologi som ”Individets evnen til at øve indflydelse på egne livsomstændigheder på baggrund af autentisk oplevelse af egne og andres behov og erkendelse af de objektivt foreliggende handlemuligheder”.

Aspekter ved livduelighed
•    selvtillid
•    selvværd
•    engagement
•    nysgerrighed
•    omverdensinteresse
•    kreativitet
•    risikoberedskab
•    sige til og fra
•    initiativ
•    viljestyrke
•    mod
•    respekt
•    venlighed
•    robusthed
•    åbenhed
At besidde en relativ høj grad af livsduelighed indebærer en sociokulturelt forankret personlig handledygtighed inden for hverdagslivets forskellige arenaer. At kunne handle adækvat i konkrete sammenhænge i overensstemmelse med både egne og fælles udviklingsinteresser, forudsætter tillid til og tro på sig selv. Det kræver, at man har interesse for sine omgivelser og kan møde verden på en åben, nysgerrig engageret måde. Det indebærer mod til at takle risici og møde nye udfordringer konstruktivt og kreativt. Man skal også opbygge
en vis robusthed og personlig styrke til at sige til og fra over for andre og kunne håndtere vanskeligheder og konflikter. Ligeledes skal man kunne udtrykke viljestyrke, initiativ og handleparathed til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Endelig skal man kunne udvise venlighed og respekt for andre mennesker og deres forskelligheder.
 

Alt dette og mere endnu forventes af børn og unge i det moderne samfundsliv. Det er en udviklingsopgave, som børn hverken kan eller skal stå alene med.

Pædagogiske livsrum
Livsduelighedskompetence grundlægges tidligt i barndommen i de tætte kærligheds- og omsorgsrelationer mellem forældre og børn. I takt med at barnets hjemlige horisont udvides til også at omfatte andre sociale arenaer, udvides samtidig cirklen af personer, der har et ansvar for at drage omsorg for barnets udvikling, læring og dannelse. Derved bliver livsdueligheden en opgave, der må løses sammen med andre, i forskellige former for partnerskaber mellem barnets forældre og de professionelle. I daginstitutioner er det pædagoger, der har ansvaret for at tilrettelægge kvalificerede pædagogiske rum, der understøtter udvikling af børns livsduelighed.

Sådanne kvalificerede rum kan ikke være standardiserede institutionsrum, men personligt ”tagget” og trygge rum. At fremme udvikling af  livsduelighed kræver med andre ord pædagogiske livsrum med betydningsfulde, varme og nærværende voksne, der kan skabe et trygt og inspirerende miljø for børn. Et miljø, hvor børnene tør give sig i kast med livets små og store hverdagsudfordringer. Hvor de bogstaveligt talt og i overført betydning kan gå på opdagelse helt over til udkanten af det pædagogiske rums mest ufremkommelige hjørner, for så igen at vende tilbage til det nære, trygge og kendte. Beriget på erfaringer og erkendelser, personlig styrket med mod og nysgerrighed til at undersøge mere.  Et miljø hvor børn kan møde hinanden, lære af hinandens forskelligheder og være sammen om noget fælles og betydningsfuldt. Hvor de kan lege dybt og skabe nyt, mens de efterlader sig spor, som andre børn og vokne kan få øje på og følge.

Senest opdateret 08-05-2013