Små glade ben

PrintSend til en venDel på Facebook

Trangen, lysten og viljen til at bruge den krop, børn har fået, og som de begynder at opdage og udforske allerede fra de entrerer verden, er både betagende og bemærkelsesværdig. Og lige i hælene på trangen til at bevæge sig, dukker bevægeglæden op.

Bogen behandler grundlæggende teori om barnets motoriske udvikling, og så indeholder den en "opskrifts-samling" med 45 aktiviteter og lege, du kan bruge sammen med børnene. Hver leg er illustreret, og vil forhåbentlig inspirere til mange gode samtaler og pegen med børnene – og selvfølgelig en hel masse leg!

Når det lille barn først for alvor begynder at se, hvilke muligheder der byder sig til, når man behersker sin krop, er det godt på vej til at blive konge i sit eget lille rige – i sin egen lille krop. Undervejs i den udvikling, har barnet brug for at blive opmuntret, tilsmilet og heppet på – og for at opleve din medleven i dets begejstring over nye fremskridt. I bogen her finder du gode råd til, hvordan du bedst kan støtte det lille barn i dets vigtige udvikling – og viden om hvordan kroppen slår bro til verden.

Små glade ben er skrevet med de helt små 6 måneder til 3-årige børn i hovedrollen, med dagplejere, dagplejepædagoger og forældre som målgruppe.

 

Bestil bogen her: Små glade ben

Senest opdateret 26-09-2012