Solid støtte til erklæring om trivsel

PrintSend til en venDel på Facebook

Et nyt nationalt samarbejde blandt aktører på børneområdet har nu officielt set dagens lys. Det blev fejret den 28. september, hvor folk i spidsen for 13 centrale organisationer samt Børne- og undervisningsministeren gav samarbejdet flotte ord med på vejen.

13 centrale organisationer underskrev Erklæring om nationalt samarbejde for trivsel blandt børn i dagtilbud, som er samarbejdets fælles udgangspunkt. Målet for parterne er at styrke trivslen blandt børn i landets dagplejer, vuggestuer og børnehaver.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini udtrykte stor begejstring for samarbejdet og dets visioner. Ministeren nævnte, at det nye samarbejde ligger fint i tråd med regeringens målsætning om at have verdens bedste skoler og dagtilbud i Danmark.

Efter underskrivelsen deltog organisationernes formænd, direktører, ledere og andre repræsentanter i en café-debat om visioner for dagtilbudsområdet, og de kom med bud på, hvordan samarbejdet kan bakke op om visionerne. Organisationernes ekspertiser kom på banen og det resulterede i livlige og konstruktive diskussioner omkring samarbejdets fremtid og mål. Alt sammen noget, der vil blive arbejdet videre med i samarbejdet, hvis første opgave er en årlig tilbagevendende national trivselsdag i dagtilbud den første fredag i marts.

Yderligere oplysninger
Heidi Skipper
Chefkonsulent hos DCUM
E-mail: skipperatdcum [dot] dk
Telefon: 722 654 02

Læs mere

 

10/10/2013 - 14:58
Senest opdateret 10-10-2013