Trivsel i børnehøjde

PrintSend til en venDel på Facebook
af Heidi Skipper (DCUM)
 

Kan du huske, hvordan verden ser ud fra børnehøjde? Ser legetøjet på hylden indbydende ud, når man kun kan se kanten af det og ikke kan røre ved det?

Og hvad med de høje skamler, som ifølge Thilde (6 år) kan opleves uoverstigelige:
- Jeg kan huske, at jeg i starten synes, det var svært at komme op på skamlen, når vi skulle spise. Det var lidt som at kravle op af en høj stige.”

De fleste børn har en naturlig nysgerrighed for deres omgivelser, og de elsker at dele deres oplevelser med voksne, de er trygge ved. Vi voksne skal blot huske at udnytte muligheden for at inddrage børnenes stemmer. Børn kan alt afhængig af alder fortælle, tegne, vise tegn, tage billeder af bestemte steder og situationer og meget mere. Er vi tilstrækkelige nysgerrige på børnenes verdenssyn, skal vi nok finde måder at inddrage dem på og dermed komme tættere på en forståelse af, hvad der kan fremme deres trivsel.
 
Blinde pletter
Når vi går på opdagelse i børnenes oplevelser, meninger og syn på det fysiske, æstetiske og psykiske børnemiljø, så opfylder vi et vigtigt lovkrav, hvis vi samtidig husker at integrere det i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. En sidegevinst ved at vække vores nysgerrighed i forhold til trivsel i børnehøjde er, at vi kan blive opmærksomme på blinde pletter og på vores indgroede handle– og tankemønstre. Børnenes tegn og stemmer kan være øjenåbnende og give os indtryk af, hvad børnene er optaget af. På et personalemøde kan vi for eksempel beslutte, at dukkekrogen, der er husets ældste legested, trænger til at blive forvandlet til et fortællehjørne. Når vi i arbejdet med børnemiljø inddrager børnene og beder dem tage billeder af de bedste steder i huset, så vinder dukkekrogen med flere længder - godt vi lige hørte børnenes syn på sagen, inden vi skred til handling!

Den samme relevans for flere perspektiver på sagen gælder eksempelvis også brugen af udearealer, regler for lege og opdeling af legerum indendørs. Det kræver træning af voksne at se og opleve ting fra børnehøjde, men jo mere vi inddrager børn i alle aldre, jo mere øvelse får vi i at indtage børnenes perspektiv og omsætte det til praksis. En bevidst styrkelse af børneperspektivet vil i flere sammenhænge kunne give de voksne nye faglige overvejelser og drøftelser over, hvorfor de gør, som de gør, om strukturen kan være anderledes, om hvordan de kan styrke det tværfaglige børnefællesskab, børnenes trivsel osv. Alt sammen kompetencer og kvaliteter der har stor værdi i nutidens dagtilbud.
 
Værdifuldt med flere perspektiver
Er børnenes perspektiv medtænkt i de tiltag, voksne for eksempel igangsætter i arbejdet med læreplanerne, kan det være et godt udgangspunkt for en større sammenhæng mellem de forskellige elementer, der er i det pædagogiske arbejde, samt for større trivsel for alle. Er emnet eksempelvis venskaber og herunder også modpolen drilleri og det i en dialog med børnene viser sig, at de opfatter de voksnes krav om oprydning som drilleri, er drilleri naturligvis et meget vigtigt ord at få skabt fælles forståelse om. Det er selvfølgelig en vurderingssag, hvor meget og i hvilke sammenhænge det giver mening at inddrage børnene. Der er rigtig mange eksempler på ting, der skal træffes beslutninger om, hvor det er den pædagogiske faglighed, der er altafgørende. Det gælder eksempelvis sovetider for de yngste og sammensætningen af børnenes faste gruppe.

Udover børnenes perspektiv er der også en anden vinkel, der er relevant at medtænke i arbejdet med at komme i børnehøjde, nemlig forældrene. Det har stor betydning for børnenes trivsel, at forældrene sammen med dagtilbuddet skaber rammen for et konstruktivt og ansvarsfuldt samarbejde. Pædagogernes faglighed gør, at de er eksperter på barnets dagtilbudsliv, mens forældrene er eksperter på barnets hjemmeliv. De forskellige perspektiver kan berige hinanden, og kvaliteten heraf skal helst komme børnene til gode. Udfordringer i samarbejdet mellem forældre og dagtilbud kan for eksempel handle om det enkelte barns behov sat over for gruppens behov. Men bliver der fra begyndelsen lagt op til en gensidig dialog, åbenhed og tillid, så har man taget et rigtig godt skridt på vejen. Det kræver altid mere, når flere perspektiver skal inddrages, men det er umagen værd, når omdrejningspunktet er børns trivsel og udvikling.

De faglige refleksioner og den dialog, der her er beskrevet er nogle af de centrale elementer, som Task Force for Fremtidens Dagtilbud og Ny Nordisk Skole gentagne gange udpeger som fundamentale for det gode dagtilbud. Så arbejdet med børnenes perspektiv og børnemiljøet er et oplagt valg, når det gælder om at tilgodese lovkrav, se og opleve i børnehøjde, udvikle egen praksis samt understøtte de nyeste tendenser.

Ovenstående betragtninger er skrevet ud fra DCUM’s – Dansk Center for Undervisningsmiljø – perspektiv. Vi rådgiver og arbejder med udviklingen af redskaber, der på forskellig vis kan hjælpe praktikere rundt i landets dagtilbud med at medtænke og inddrage børnene i arbejdet med børnemiljø og læreplaner. Det er en af de måder, vi forsøger at styrke børnenes trivsel på. Med etableringen af Samarbejde for trivsel blandt børn i dagtilbud forsøger vi sammen med 12 centrale parter på hver vores måde at understøtte trivslen blandt de yngste børn og skærpe interessen for emnet og aldersgruppen.
Senest opdateret 20-02-2013